Ting jeg ikke forstår

Ting jeg ikke forstår

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Jeg vil betegne mig selv som forholdsvis skarp og med et godt hoved plantet på mine skuldre. Altså sådan ret intelligent faktisk – og her mener jeg at både min almene intelligens, og i særdeleshed min sociale intelligens, er ret godt udviklet. Hvis jeg selv skal sige det. Og det gør jeg så. Men hvad er så meningen med denne skamløse, selvfede pral med egen intelligens? Er dette et indlæg for at jeg kan servere en ordentlig gang ananas i egen juice og fortælle dig om hvor klog jer er? Øh nej, det er det så ikke (jf. førnævnte sociale intelligens), for dette indlæg handler nemlig om, at jeg på trods af, at jeg selv synes jeg er forholdsvis klog, så er der ret så mange ting jeg ikke forstår. En masse ting, der næsten på daglig basis undrer mig, og får mig til at ryste lidt på hovedet. Nogle gange med et lille smil på læben, som for at signalerer ”ih det var da noget fjollet noget det der” eller ”oh well, vi kan jo ikke alle være lige skarpe, men i det mindste er det god underholdning”. Men oftere og oftere sker min hovedrysten uden et smil på læben, men mere med en brændende trang til at knytte næven og ryste den ad folk (ja sådan som din mormor ville gøre det) eller sende et af mine vrede skulende blikke i retning af dem, der begår disse handlinger jeg simpelthen ikke begriber. Ja så VILD er jeg: hovedrysten, knyttet næve og vrede blikke – du skal da vist lige passe på at du ikke kommer alt for tæt på :-).

Så følg med, hvis du vil vide hvad det er, jeg ikke forstår. Både i den lettere komiske, ligegyldige ende og de mere seriøse tilfælde. Jeg har masser af ting i tankerne, og jeg håber jeg løbende kan få dem ned på det elektroniske papir.

Vi lægger stille og roligt ud i første indlæg, som kommer lige om lidt….

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar