Ting jeg ikke forstår #1

Ting jeg ikke forstår #1

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Nå, måske det er på tide at se på, hvad det rent faktisk er, jeg ikke fatter. Og ja som nævnt er der mange, at jeg tænker dette bliver et tilbagevendende tema her på bloggen. For de kan ikke alle være med i dag. Så jeg prøver at holde mig til et emne: ting i min Facebook feed.

For lad mig straks erkende, at jeg er en smule afhængig af Facebook (og andre sociale medier, men det er et helt andet emne) og jeg benytter mig af app’en flere gang dagligt. Især mens jeg går hjemme. Men jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere irriteret, når jeg scroller mig igennem det daglige feed. Det er ikke de mange reklamer (der sjovt nok omhandler ting jeg netop har googlet), for det er noget jeg forventer. Det er jo sådan ham der Zuckerburg tjener kassen. Så selvom de er irriterende, så forstår jeg dem godt. Men her kommer en lille liste med ting jeg ikke forstår:

  • Når folk deler, at de deler. Der er rigtig mange opslag på FB hvor folk søger noget, søger hjælp til noget, er sure over noget eller lign. De beder folk om hjælp til at dele deres opråb, hvilket jo er fair nok. Og det er også helt ok at folk deler, det er jo en af formålene med facebook (selvom jeg synes det fylder irriterende meget i min feed). Det jeg IKKE forstår, er dem der skal annoncere at de har delt ved at skrive ”delt” i kommentarfeltet. Hvorfor??? Hvis du er venner med mig kan jeg jo se at du har delt opslaget. Og den der har skrevet opslaget får en notifikation, når nogen deler. Vi får derfor alle beskeden om at du har delt TO GANGE og det er ikke nødvendigt. Der er info nok på fb i forvejen. Og noget jeg SLET IKKE FORSTÅR, er dem der skriver ”delt” efterfulgt af deres postnummer. For real?? Hvis du proklamerer at du har delt i det specifikke postnummer, betyder det så du har printet opslaget ud og klistret det op på lygtepæle i dit område? For når du deler på Facebook deler du jo med alle i dit netværk. Og jeg tvivler på at alle dine fb venner bor i samme postnummer som dig. Så derfor har man ikke delt i sit postnummer, men i sit netværk. Jeg bliver altså bare så træt… Del endelig på Facebook, hvis der er noget du synes er relevant (se næste punkt!) men lad nu vær med at råbe op om at du deler – vi kan sagtens selv se det.
  • Når folk deler ukritisk. Min feed er fyldt med ting folk har delt. Artikler, holdninger, konkurrencer. Efterlysninger mv. Det er ok for det er pointen med facebook. Men før du deler så gør følgende: 1. læs HELE artiklen. Du kan ikke dele noget baseret kun på en overskrift. Eller det kan du godt, men det giver da mening at man kan stå inde for det man deler. 2. Tjek lige datoen på det du deler. Det kunne være en konkurrence der udløb for to år side, eller måske en efterlyst kat, der rent faktisk er blevet fundet igen. Del løs – men hav en lille flig af kritisk sans inde over inden du klikker på ”del” knappen.
  • Når folk ikke bare kan sige tillykke med fødselsdagen. En af de ting jeg godt kan lide ved Facebook er, at jeg dagligt får at vide hvem der har fødselsdag. Og de gør det nemt at sige tillykke til vedkommende. Det er jeg nemlig rigtig dårlig til at få gjort. Ok, det er ikke alle der får lykønskninger, enten fordi jeg misser det, eller måske finder det irrelevant at ønske enkelte personer tillykke. Men muligheden er der. Noget jeg dog har lagt mærke til, der fylder godt op i min feed, er andre lykønskninger til folk jeg er venner med. Og nu viser det sig, at det ikke længere bare er nok at skrive hurra og tillykke efterfulgt at nøje udvalgte emojis. Nope, nu skal der billeder på hver enkelt hurra folk sender. Og der er ligesom to temaer i disse billeder: 1. Billeder af fødselsdagsbarnet i en uflatterende situation, tåbeligt ansigtsudtryk eller lign. Hvorfor? Hvorfor fejrer du dine venners fødselsdag ved at sende dem et billede, de højst sandsynligt ikke ønsker alle deres FB venner skal se? Det er da ikke særlig ”hurra-for-dig”-agtigt. 2. Billeder af kvinder med store bryster og meget lidt tøj, billeder med hvad der kan opfattes som mindre tiltrækkende, måske overvægtige mennesker klædt i netstrømper, latterlige kostumer eller måske ikke noget som helst. Og disse med en tekst noget a la ”happy birthday sexy”. But why? Hvorfor sender du det til dine venner? Mener du de fortjener et uflatterende billede i fødselsdagsgave? Hvad for en ven er det så du er? Jeg forstår det ikke. Heldigvis er der ingen af mine venner der sender disse til mig. De ved nok at jeg ikke vil sætte specielt stor pris på det. Vi har også en tredje kategori, hvor folk sender søde billeder af dem selv sammen med fødselsdagsbarnet, et billede af blomster og gaver, eller et eller andet sødt citat om at alt bliver bedre med alderen. Det er da sødt nok, og rammer ikke så højt på min irritationsskala som de andre billeder. Det kan godt være jeg bare er blevet en sur gammel kone, men jeg synes faktisk at det er helt fint at holde sig til et ganske stille og roligt hip hurra og tillykke, og så lade de der billeder blive der hvor de nu ellers hører til.

 

Så selvom jeg er hyppig Facebook bruger, er jeg ikke ubetinget fan. Og de tre ting nævnt herover var da også kun de første ting der faldt mig ind, da jeg kom på dette emne. Der er mange flere ting, når jeg først kommer i gang, men for at du ikke skal falde helt i søvn, stopper jeg min opremsning her. Så må vi se om der kommer flere ”ting-jeg-ikke-fatter-på-FB” indlæg i fremtiden…..

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar