Store drømme kræver store beslutninger

Store drømme kræver store beslutninger

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Der er et nyt afsnit af bonderøven på DR, og Kim og jeg er klar foran skærmen. Vi er fans og vi vil gerne være Frank og hans familie. Eller måske ikke helt ligesom dem, for vi vil gerne gå på arbejde og ikke bruge al vores tid på at teste nye kornsorter eller ældgamle landbrugsmetoder. Men lige siden vi mødre hinanden, har vi drømt om at leve i lidt mere landlige omgivelser, og være bare lidt selvforsynende og vise vores børn hvor maden kommer fra. Alligevel købte vi hus i Islev, og selvom vi været så glade for det, har drømmen om mere jord og plads omkring os altid været der. Og min fødeø Fyn var det oplagte mål.

For nylig læste jeg en artikel i Vores Børn hvor der stod at ca 25% af os drømmer om at flytte væk fra byen og ud hvor der er mere plads. Men kun få gør det. Og min første tanke var “gid det er os!”. jeg kunne mærke at jeg virkelig håbede, vi ville være en af de familier, der tog springet. Vi talte meget om det, og aftalte at vi ikke var helt klar nu men at vi skulle tage en endelig beslutning inden Molly skulle starte i skole.

Men så lang tid endte der slet ikke med at gå. Pludselig en dag hvor vi sad i sofaen og surfede på boligsiden (en helt almindelig beskæftigelse for os), dukkede der en ejendom op lidt uden for Odense, der ramte lige ind i vores drømme. Samme uge var vi ude og se den, og vi fik gang i beregninger i banken, vi holdt møder med ejendomsmæglere for at få vores sat pris på vores eget hus, og Kim gik i gang med jobjagten.

Selvom banken sagde ok til drømmeboligen, der lå rigtig tæt på mine forældre, så var der alligevel ting, der fik os til at vælge den fra. Vi fortsatte jagten og her 6 uger senere har vi en købsaftale på en lækker landejendom (betinget af salg af vores hus). Den ligger perfekt, tæt på by, daginsitutioner og skole og inden for god afstand til både mine forældre og min søster. Flere detaljer må lige vente til handlen er helt i hus.

Kims 3 ansøgninger har ført til tre samtaler og én af disse har sikret ham et nyt job pr 1. Januar. Det er vildt! 2 ud af 3 af de elementære brikker der gør en flytning mulig, er nu faldet på plads. I går blev vores eget hus så sat til salg, og mægleren er meget positiv for et hurtigt salg.
Det er simpelthen så sindssygt spændende og stressende på en gang. Og det er så fantastisk rigtigt for vores lille familie! Så nu krydser vi fingre for at en familie falder for vores dejlige hus, på samme måde som vi gjorde. Og så er ønskeøen og den skønne fynske accent vores næste stop. Og vi glæder os helt vildt.
Så hep lige på et hurtigt hussalg og se frem til et helt nyt emne her på bloggen.

Fyn er fin!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar