en stille stund

en stille stund

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Helt alene.

Klokken er 6 søndag morgen og jeg sidder i hjørnet af sofaen. Helt alene. Molly overnatter hos farmor og Kim og Viggo Wonderchild sover stadig. Jeg burde også udnytte muligheden til at få noget tiltrængt søvn ind på kontoen. Men som det ekstreme A-menneske jeg er (selv i en barselstid med en konstant følelse af søvnunderskud), kan jeg ikke sove. Jeg vågnede for godt en time siden ved Viggos søvngrynt og uro, og efter jeg havde fjernet dynen han (IGEN!!) havde trukket op over hovedet, blev han rolig og fandt tilbage i sin stille søvn. Men så var jeg ligesom vågen, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at når vi er så tæt på morgenstunden, så kan jeg ligeså godt opgive at prøve at finde ind i drømmeland igen.

Så jeg er oppe. Og det er faktisk lidt hyggeligt at sidde her i total stilhed med en kop te og det nye guldnummer af Femina. En lille stund hvor jeg er Line. Jeg er ikke mor, hustru, rengøringskone, havemand eller handywoman. Der er masser af ting jeg KUNNE gøre nu, men jeg tillader mig selv lidt Linetid, hvor jeg kan læse mit magasin, drømme om det store fynske eventyr vi skal ud på lige om lidt, skrive lidt på bloggen og bare nyde roen.

De sidste uger har været fyldt med kaos på både godt og ondt (mere om det en anden dag) og jeg har ikke haft overskud til at prioritere mig selv. Så det gør jeg nu, inden huset vågner. Med en lille stille stund helt for mig selv….

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar