Lines liv

Corona-kilo-krisen

Nu er det officielt sommer. Som rigtig mange har ventet på og som mange elsker. Jeg er også glad for sommer, men det er længe siden, at det har været min favorit. Af en simpel grund: sommertøj. Mængden af tøj på kroppen bliver mindre jo varmere det bliver, og jeg kan pludselig ikke længere (føle at jeg kan) skjule mine deller under tykke trøjer. Det er måske noget jeg burde være ligeglad med, men det er jeg ikke. Jeg bruger meget tid på at lede efter tøj, der kan camouflere maven og skjule lårene. Og jeg ærgrer mig, når jeg ser mig i spejlet i en fin sommerkjole, der på mig bare ligner en stor sæk. Øv bøv. Det gør mig ked af det. Og i år er ingen forskel. Og corona har da vist nok lige bidraget lidt til vægten. På den dårlige måde. Efterårets knæoperation og efterfølgende inaktivitet har også bidraget godt. 

Jeg har sagt det før: jeg ved godt jeg er tyk. For tyk. Jeg har også anerkendt, at jeg aldrig bliver rigtig tynd. Det er ok. Lige nu ee jeg dog for tyk, også for standard jeg har sat for mig selv. Jeg vil gerne minimere dellerne på maven, have knap så store lår, og så må mine kinder (der pt fylder ekstra godt i billedet) også gerne svinde lidt ind igen. Det er alt jeg beder om. Ikke supertynd. Bare lidt mindre fedt hele vejen rundt. Men allermest vil jeg bare gerne være sund. Eller sundere end jeg er nu. Jeg vil være sund for mine børns skyld, så jeg har overskud og energi til dem. Jeg vil være sund for min mands skyld så vi kan være sammen i mange år og få en masse gode oplevelser. Og leve den drøm vi har sat gang i. Men jeg vil også være sund for min skyld. For at slippe for at være kronisk træt. For at have energi og overskud til de projekter jeg drømmer om. For at kunne passe det tøj jeg ønsker og for at være mere glad.

Samtidig er der også nogle ting jeg bare er rigtig glad for og det er ikke allesammen der passer så godt sammen med sundhed. Fx vin. Og chokolade. og kage. og lyst brød. og og og. Og jeg er desværre typen der spiser efter mine følelser. Og mit overskud. Og det har bare ikke lige været i top herunder corona. Der har været knald på både fysisk med børn hjemme men også på job med ny rolle, stor rekrutteingsopgave og alt muligt andet der både fyldte min arbejdsdag med mange timer foran pc’en. Men også fyldte mine tanker om aftenen. Når jeg har det sådan spiser jeg ikke godt. Grøntsager nedprioriteres og jeg skal have noget lækkert til lige at få mig igennem. For det har jeg jo fortjent! Jeg er fuldt ud klar over at det er sådan jeg reagerer og sådan min krop fungerer. Når jeg er nede på den ene eller anden måde, “overtaler den mig til at forkæle den med usunde ting. Selvom de ikke har den virkning jeg har brug for. Og den (jeg) undskylder det med noget selvmedlidenhedspjat. Det er fjollet men jeg er ikke særlig stærk. I hvert fald ikke på det punkt.

Men nu vil jeg gerne ændre på det. Igen, ja. Og jeg ved godt st jeg sagtens kan. Det er ikke så svært. Altså ikke den del hvor man lægger planen og sætter rammerne. For jeg ved godt hvad der skal til. Men det er følemenneske-hjernen der er min store modstander. For den synes jeg har det hårdt. Og den kæmper for at få søde, lækre belønninger. Men det skal jeg igang med at ændre nu.

Lige inden corona tilmeldte jeg mig en MK camp, hvor Michelle Kristensens kostprincipper og træningsplan følges. Det har virket for mig før, og jeg føler ikke at jeg sulter eller lider mig igennem. For det skal jo ikke være en kur, men en ændring. Og det fungerede. Jeg tabte mig, og fik overskud. Men så kom corona og med to børn hjemme samtidig med fuldtidsjob overlod ikke energi og tid til at have fokus på at fortsætte de gode tendenser. Desværre. Men nu skal jeg op på hesten igen. Hverdagene skal igen fyldes med grøntsager og andet sundt og lækkert. Og weekenderne kan så være lidt mere loose og være en kombi af sundhed og mine cravings.

Wish me luck…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *