Morgenstund har guld i mund
Jeg ELSKER weekendmorgener. Som det ekstreme A-menneske jeg er, er det der med at sove længe ikke noget, jeg stræber efter – eller noget drømmer om. Ligegyldigt hvornår jeg går i seng, vil min krop gerne have mig tidligt op, og jeg er stoppet med at kæmpe imod (altså måske ikke lige kl 5.30 når vækkeuret ringer i hverdagene). Resten af min familie har ikke helt samme holdning til at stå tidligt op, og det er faktisk en ret så fin win-win for mig, for jeg står op når jeg vågner (i dag omkring kl 6) og så har jeg noget tid helt for mig del, i stilhed med en kom kaffe, min computer og en helt fantastisk udsigt her fra køkkenbordet.
Som altid, når jeg står op, er første stop i min lille rutine, at lukke hønsedamerne ud af deres lille hus, hvilket jeg også gjorde i dag. Og da vi har gang i at skabe en større hønsegård til dem, er der pt frit løb i hele haven, hvilket de også udnyttede her til morgen. Og jeg udnyttede lige øjeblikket til at fange en masse billeder af det smukkemorgenlys og disen på marken, godt flankeret at de fine høns. De billeder deler jeg lige her, og så nyder jeg stilheden i køkkenet, mens jeg venter på resten af familien vil spise morgenmad med mig….
Klik på hvert enkelt billede for fuldt størrelse….