Lines liv

Drømme for 2019 – del 1 (nytårsfortsæt)

Til et nyt år hører nytårsfortsæt. Dem er jeg en mester i at lave, men måske ikke altid i at følge. Så i år skal det gøres lidt mere simpelt. Dermed ikke sagt, at der ikke er meget jeg gerne vil, men der skal være mere fokus og det skal være overskueligt. Og derfor har jeg også valgt at dele mine (vores) mål for 2019 op i tre kategorier

  1. De rigtige nytårsfortsæt – ting jeg gerne vil gøre eller ændringer der skal ske i mit liv. Altså det, der er på det mere personlige plan.
  2. To-do listen – alle de ting vi satser på at få gjort (primært i hus og have) i 2109
  3. Drømmene – det jeg håber kan komme til at ske, hvad end det er personlige mål, håb for os som familie og de ting i vores hjem, der nok kræver lidt mere tid end der i virkeligheden er. Et der holder mit drømmende jeg kørende på livets lidt mere sure dage.

Det kommer nok til at fylde en del på det virtuelle papir, så jeg deler det lige op i 3 indlæg. 

Og lad os starte med nytårsfortsætterne lige her, for dem har jeg brugt en del tid på at tænke over. Egentlig kan man sige, at det er ét stort fortsæt, som har nogle vedhæng, der skal til for at gøre det muligt. Altså 2019 skal handle om ro. Ro for os som familie og ro for mig som individ. Og det sidste er nok egentlig det vigtigste, for det skal der til, for at det første kan ske. Der er sket meget de sidste par år, og det har været en fantastisk rejse vi har været på, med at gå fra tosomhed i en lille lejlighed, til et firkløver på en mark på Nordfyn. Men der har også være modgang undervejs, tårer, frustrationer, mange søvnløse nætter, diskussioner, frygt og usikkerhed. Og når man er et følemenneske, som jeg er, så får disse ting lov til at fylde. For meget. Og det skal de ikke mere. Så nu skal jeg – og vi – have fokus på det, der giver os ro i hverdagen. Jeg, og vi, skal lære at være realistiske i de planer vi lægger. Fx tror vi altid vi kan nå meget mere på en weekend end vi egentlig kan. Og det er frustrerende, hvis man tror man kommer i mål med et projekt, og så rent faktisk kun når 25%, fordi der (selvfølgelig) skal være tid til børn, leg, afslapning, vasketøj osv. Vi skal vælge nemmere løsninger på nogle områder, og acceptere at nogle aftener står menuen på rugbrødsmadder i stedet for gourmetmad. Jeg skal lære at leve med, at der roder lidt, at vi ikke når i bund med alt, og at det er vigtigere at være sammen, end at der er pletfrit i huset. Her har vi dog allerede taget et skridt og fået os en Happy Helper hver anden uge, så vi skal bruge meget mindre tid på rengøring (YAY YAY). 

Jeg skal lære at prioritere mig selv. Sundhed, træning, fordybelse i skriverier, strik, hækling, havearbejde og læsning. Disse ting bliver ikke det der fylder mest i vores hverdag, for det er der ikke tid til, men de skal være der af og til, så jeg kan få tanket energi og være en aktiv del af vores familie og drøm, være en god hustru og nærværende mor. Det lyder enkelt, men det er det ikke for mig. Jeg vil gerne sørge for andre og derfor bliver jeg ofte sidsteprioritet – eller slet ikke en prioritet – i mit eget liv. Det er ikke alle dage, der er gode hos mig. Jeg har nogle ting, der stadig spøger og som jeg kæmper med. Det skal jeg have styr på, så jeg igen kan blive den glade person jeg er inderst inde. Det går den rigtige vej, men det er en langt sejere kamp end jeg havde troet, og det er drænende. Derfor er det også ro, der er den absolutte overskrift for det kommende år. Det. Betyder ikke, at vi ikke skal lave noget – vi skal bare have os selv med i alle de projekter og eventyr vi hopper ud i. Nemt ik´J

Jeg skal også være sundere. Jeg vil ikke gå i detaljer eller sætte specifikke mål, men jeg ved, at når jeg spiser ordentligt og træner regelmæssigt, giver det et enormt overskud på energikontoen. Jeg ved jeg får det bedre af det, men jeg kan alligevel kæmpe ret så meget med rygraden og trangen til at hyggespise (eller trøstespise på dårlige dage), men selv små ændringer gør en forskel og det skal jeg prioritere i år. Basta. 

Det sidste fokus jeg har på agendaen (for nu) i 2019, er jobsituationen. Jeg er ansat i et barselsvikariat, der udløber til sommer, og jeg skal derfor finde noget nyt i år. Jeg vil rigtig gerne finde et fast job, da jeg kan mærke, at det, at der er en udløbsdato på min ansættelse, ikke rimer på ro i hverdagen. Det er hele tiden i baghovedet. Jeg har stadig et halvt års tid, så jeg har ikke travlt. Og lige nu stresser jeg heller ikke. Men derfor vil jeg da gerne have styr på det. Der er ikke mulighed for at blive der hvor jeg er nu. Og jeg tror heller ikke det er det rigtige sted for mig. Så jeg skal finde en ny arbejdsgiver, og et nyt sted hvor jeg kan få lov til at bruge mine kompetencer, engagement og energi. For jeg vil gerne arbejde og jeg har meget at byde ind med, så jeg håber det rigtige match kommer i 2019. Det vigtigste for mig er at finde et sted, hvor jeg kan se mig selv. Hvor jeg kan glæde mig til at komme hen i hverdagen, og hvor jeg sammen med gode kollegaer kan skabe gode resultater. Jeg tror på det kommer, og hvis jeg skal vente lidt længere end til august, så klarer jeg nok også det. Det vigtigste for mig er, at jeg ikke går ned over det. At udsigten til at blive en del af dagpengesystemet ikke slår mig ud, og spænder ben for mig selv. For, på trods af at en tidligere chef har fået mig til at tro det modsatte, så har jeg så meget at byde ind med, og jeg ved og tror på at en kommende arbejdsgiver er heldig at få mig ombord. 

Så på det personlige plan består agendaen af ro, familie, fordybelse, sundhed med måde og nyt job. Så er det jo bare at gå i gang…

Læs næste indlæg for at se hvad der er på årets to-do liste hjemme hos os.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *