Haveliv

You farm, you learn

Man må sige, at det er noget af en læringsproces for to bymennesker som os at kaste sig ud i wannabe-bonderøvs eventyret. Og i år må vi erkende, at vi er mere wannebe end vi er bonderøve. Desværre.

We farm…

Som med de fleste ting, vil Kim og jeg meget. Vi drømmer stort, taler meget og får ambitionsniveauet ret højt op. Og her er køkkenhaven på ingen måde en undtagelse – det er faktisk nok her, at ambitionerne (drømmene) er størst. Det er hvert fald et område, hvor vi gerne vil excellere. I år ser dog bare ikke ud til at være året, hvor det sker. øv. Vi ved jo godt, at det kræver tid, arbejde og viden at få en masse ud af køkkenhaven, og i år har vi været ramt at nogle udfordringer og prioriteringsfejl, som ser ud til at begrænse udbyttet fra køkkenhaven markant. Dem kan du læse let om her.

Vores nok største udfordring, eller fejl i år, har været planlægning. Kort sagt, har vi ikke haft en plan, og vi kom alt for sent i gang med det hele. Vi var på en mega dejlig ferie i marts, som alle nød godt af, men det betød også, at vi var væk hjemmefra i knap 3 uger, præcis på det tidspunkt, hvor vi skulle have gang i planlægning og forspirring af diverse lækkerier. Kim fik sat gang i noget, da vi kom hjem igen, og fik både forspirret i vindueskarme og lagt kartofler og løg, og sat spirerende lækkerier i den nye mistbænk, men hverdagen tog over, og grøntsagerne blev glemt for en tid. Da jeg kom ind i “projektet” var vi meget bagud, og jeg tog en beslutning om at så en masse frø direkte i haven (hvilket man også sagtens kan), så vi i det mindste fik noget i jorden. Humøret var stadig højt og troen i intakt.

Herefter mødt vi så vores næste udfordring, som kan siges at være resultatet af en blanding af hverdagstravlhed (dovenskab?) og uvidenhed fra vores side: Ukrudt. Da jeg satte en masse grøntsagsfrø, blev det gjort i regnvejr og med lynets hast, så rækkerne blev hverken lige eller ordentligt afmærket, og derfor blev det meget svært (for byboerne) at skelne mellem spirerende grøntsager og ukrudt. Pludselig var der ukrudt i lange baner, og det var meget svært at få øje på noget spiseligt. Og så gav vi nok bare lidt op. Vi mistede i hvert fald modet for en stund.

Kan du spotte nogle grøntsager bland ukrudtet?

Sammen med ukrudtet fandt vi endnu fjende: harerne. Det er så hyggeligt at sidde inde i køkkenet og kigge ud på have og mark og se de søde harer lege tagfat og kigge nysgerrigt frem bag buske og blomster. Det er ren idyl med dyreliv lige i baghaven – lige indtil de freaking spiser alle lækkerierne i køkkenhaven! Der er mange harer i år (har jeg hørt nogle med forstand på det sige) og de har udryddet nærmest alle de spirer, der var begyndt at titte op af jordens mørke, og vores drømme om bl.a. broccoli, grønkål, spidskål brast. Alt var pist væk, og det samme var mit gode humør!

Den sidste ting, der har bremset vores køkkenhavedrømme i år er fuldstændig selvforskyldt: manglende vanding. Sidste år var der hedebølge og ingen regn i flere måneder, og Kim og jeg rullede troligt de lange vandslager ud hver eller hveranden aften for at give afgrøder mulighed for at slukke tørsten. Det har vi altså bare ikke lige været helt så gode til i år – hvor vi jo også lige har lavet hønsegård og fået nyt køkken. Jo, det har jo regnet noget mere end sidste år, og vi havde nok håbet, at det kunne klare den tjans. Det kunne (kan) det altså bare ikke. Havde vi været mere flittige med vandsprederen, havde vores udbytte nok været noget bedre. Det er altså en ærgerlig læring at sidde tilbage med lige nu.

Nå, men vi kan jo ikke gøre så meget ved den katastrofe som køkkenhaven er i år. Og når jeg siger katastrofe, er det mit pessimistiske, skuffede jeg, der fører ordet. For noget har vi da fået ud af anstrengelserne. Kartofler er gravet op i massevis, og der er faktisk meget lidt, der slår en hjemmedyrket kartoffel på rugbrød – det skulle da lige være en hjemmedyrket kartoffelmad med hjemmedyrkede løg, og hov, det kan vi da også klare! Alle løg er høstet og lagt til tørring, så vi kan være selvforsynende på det område de næste par måneder. Samtidig har drivhuset budt på mange fine agurker, og tomathøsten er også gået i gang. Den bliver på ingen måde på niveau med sidste år, men vi får tomater af egen avl og det er skønt.

I køkkenhaven ser det ud til at gulerødderne har klaret frisag hos harerne, så nu håber vi bare de vokser nok. Sidste år på dette tidspunkt havde vi høstet squash i massevis, og grønkålsplanterne fyldte godt i landskabet. I år har vi 4 små grønkålsskud tilbage, som nu er hegnet ind for at holde de grådige harer ude, og jeg håber virkelig at de kan give bare en lille smule til salater og smoothies. Squashplanterne er små småt begyndt at blomstre, så her er der også stadig håb endnu. Og håb og vand er faktisk de eneste midler vi har tilbage i år.

We learn…

Nå, en trist køkkenhave er jo ikke meget værd, men i det mindste føler vi faktisk at vi har lært en del af det. Og vi har fundet ud af, at vi er nødt til at sætte os lidt mere ind i tingene end vores nuværende taktik hvor vi bare prøver os frem. Så researchen til de mange kommende år i køkkenhaven er allerede gået i gang. Jeg er i fuld gang med at finde ud af hvilke grøntsager vi skal have næste år, og så skal vi have lavet en plan for hvor i køkkenhaven de forskellige ting skal være, samt hvornår hver sort skal forspires, udplantes og høstes. Kim har planer om en udvidelse af køkkenhaven, og han undersøger hvordan vi kan sikre at jorden kan gøres klar. Vi har købt en kæmpe selvforsyningsbibel, som giver super meget inspiration, og så er der vildt meget inspiration at finde på nettet. hurra for instagram, Pinterest og google :-).

Vores nye bibel
Vores nye bibel 🙂

For at undgå harer (og høns, som vist også spillede en bølle-rolle) har vi indkøbt 200 meter vildthegn, der skulle kunne holde alle grøntsagstyve ude af køkkenhaven, og så snart jorden er klar, og havens grundplan planlagt, så kommer der hegn op. Det forventer jeg bliver en stor hjælp. Det bliver ikke det pæne og rustikke (og dyre) hegn jeg har drømt om, men med tiden kan jeg forhåbentlig tilpasse det lidt.

I tillæg til research, planlægning og hegn, har vi sat os ned og kigget hinanden dybt i øjnene, og lovet højt og helligt at vi fremadrettet vil blive bedre til det med have. Det er vores drøm at dyrke en masse ting selv, og kunne involvere vores børn, og lære dem hvor manden KAN komme fra. Det kræver en indsats med både ukrudtsfjerning, vanding og høst, og det har vi lovet at prioritere. Det kan betyde, at vi især i sommertiden, kan have aftener, hvor der ikke er så meget tid til strik, læsning, blogging og computerspil (gæt selv hvem der gør hvad) men i stedet på hygge og arbejde i haven. Og det kan man jo faktisk gøre med en lydbog eller god musik i ørerne.

Vi drømmer stort, og vi får helt sikkert meget at se til. Men med en plan i baghånden og mange gode intentioner i hjertet skal det nok gå godt. Jeg tror på os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *