Flere høns – mindre madspild
Det er ikke længe siden jeg skrev et længere indlæg om min store kærlighed til høns i haven. Kærligheden er der stadig, og tanker og drømme udvikler sig løbende. Jeg var så heldig at få min ønskede rugemaskine i julegave, så nu er jagten på rugeæg så småt sat ind. Jeg drømmer om flere høns, flere racer, mange æg i flotte farver. Jeg sidder her foran skærmen og smiler stort blot ved tanken.
Men mens jeg sidder her og ønsker flere høns, drømmer jeg også om noget andet – noget jeg ikke helt ved om er FOR gakket, men som bare giver så god mening i mit hoved og min drømmeverden: mine høns burde være med til at nedbringe madspild for andre end bare os. I mit tidligere indlæg skrev jeg om at en af fordelene ved høns i haven er mindre madspild. Siden de anførte ny affaldsordning i Nordfyns kommune, har vi ikke en eneste gang brugt de grønne poser til madrester. De rester vi har ryger ind til hønsene – det er alt fra uspiste madpakker, salat der er lidt for slatten til at spise (men ikke dårlig), pizzaskorper og resten af morgenens portion havregryn til kødrester, lasagne og hvad der ellers bliver til overs fra aftensmaden, men ikke er værd at gemme til næste dag. De får ikke kylling (og det er kun fordi vi synes det er lidt markabert), rå kartofler eller mad der er dårlig, men alt andet spiser de med stor glæde. De enkelte grønne ting, der ikke ryger ud til hønsene kommer i komposten sammen med kaffegrumsen, og så er det faktisk kun ganske lidt, der er tilbage som reelt skrald. Jeg bliver glad helt ind i den inderste mavefornemmelse over hvor smart det er.
Og jeg er ikke den eneste, for jeg har flere gange hørt og læst om eksperimenter omkring høns og nedbringning af madspild. Én af dem, der går igen handler om en by i Belgien hvor alle familier fik tilbudt 6 høns, og resultatet var at kommunen brugte mange færre ressourser på at håndtere den mængde affald som mad giver. Jeg har ikke kunne finde specifik data omkring det, men jeg synes tanken den er fantastisk, og jeg drømmer om at vi kan gøre det samme – i en anden skala og efter en anden model. Det jeg synes kunne give virkelig god mening er, at folk nær os kan donere deres madspild til vores høns. Selvfølgelig ikke dårlig mad, men det samme som vi giver dem. Det vil give meget mindre madspild, det vil give æg med de flotteste blommer (bare min erfaring) og ja vores udgifter til hønsefoder vil falde (men ikke forsinde, for de kan ikke leve af madrester alene). Giver det ikke mening? Det synes jeg, selvom jeg ikke har regnet praktikken helt ud endnu. Tanken og planerne kan gå mange veje, måske kan folk der ikke vil have høns i have adoptere en høne eller to hos os, måske bør man kunne bytte madrester for æg, eller måske, min favorit, har folk bare lyst til at deres madspild går til vores høns frem for i skraldespanden.
Lige nu planlægger jeg at udvide hønseflokken, og så går jeg lidt og arbejder med, om min mavefornemmelse kan være i at udbrede denne ide, eller om det simpelthen er for gakket og hippieagtig. Vi må se hvor det ender – der kommer i hvert fald til at være en stor glad hønseflok her i Orloffhave.
