Frygtløse børn
Der er ikke meget mine børn virker til at være bange for. De kaster sig gerne ud i nye ting og møder nye mennesker med stor interesse. For det meste i hvert fald. Og jeg er simpelthen så stolt af de to små elsklinger og deres mod på verden, og for deres optimisme for at de nok skal klare det de sætter sig for!
Men jeg må også indrømme at lige præcis frygtløsheden også giver nogle grå hår til moderen. Det kommer især til udtryk nu hvor vi er på ferie, hvor vi konstant skal have et øje på dem – især Viggo. For det der med at kaste sig ud i nye ting, tager ham helt bogstaveligt. Han kaster sig ud i vandet, så snart ham ser en pool. Han er ligeglad med, om han kan bunde eller om han har badevinger på eller ej, han hopper bare i med et stort smil på læben. Han har ingen forståelse for fare, og hvad det vil sige at drukne mm. Men det kan jeg love jer for, jeg har forståelse for! Og det skræmmer mig lidt at han er så fuld af gå-på-mod, og at han sjældne stopper op for at se hvor hans forældre er, når han drager ud på eventyr. Og derfor er jeg hele tiden på vagt på denne ferie for der er pools over det hele.
Vi vil gerne opdrage vores børn til at være aktive, modige, selvhjulpne og til at tage chancer og møde livet med ret ryg og store smil (og en masse andet). Jeg er vild med Pippis filosofi og vil gerne give den videre til mine børn: “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Og det ser også ud til at virke, for indtil videre er det det, de gør. De er ikke bange for særlig meget (Molly har dog vist sig at være noget reserveret over for bamser i menneskestørrelse som Lollo og Bernie, der er børnemaskotterne på Sunwing hotellerne ?). Begge børn tager de store vandrutsjebaner i poolen, de klapper store elefanter (se andet indlæg), de går på opdagelse (vi har ikke siddet meget stille på denne ferie) og især Molly tager godt imod personalets behov for at dikke dikke små lyshårede børn. Hun nærmest soler sig i deres opmærksomhed.
Det er så skønt at se som deres mor (og far), og det viser, at vi gør noget rigtigt. Nu er den vigtige opgave bare at holde fast i de ting vi gerne vil lære dem, og samtidig sikre at de får en god portion fornuft med sig, så vi måske også kan få slappet lidt af på et tidspunkt – om 10 års tid måske ???.
Glade elefanter og glade børn
