Fuld fart frem – med ro på
Der sker mange ting hos os. Og der er mange flere ting vi gerne vil. Vi drømmer, planlægger, sætter igang og arbejder. Samtidig har jeg et stort ønske – og behov – for at få ro på. At have tid til fordybelse, stille dage, hygge, familie og sjov.
Det kan til tider virke som fuldstændige modsætninger og nogle dage giver det rod i mit hoved. Men lige nu fungerer det faktisk helt ok. Vi gør hvad vi kan for at finde en god balance, så vi kommer i mål med (nogle) projekter, giver gas på drømmekontoen og samtidig har vi tid til hinanden.
Påsken var en succes for os på det område. Vi nåede rigtig meget i haven og huset, hvor vi bla fik startet op på bygning af hønsegård, forspiret grøntsager og blomster, fik fjernet en grim hæk og i stedet anlagt et fint bed. Vi havde besøg af gode venner, vi var til påskefrokost med familien og vi havde stille morgener og sjov leg i haven. Jeg kom et godt stykke videre med mit strikkeprojekt, hvilket jeg havde brug for. Den fine balance vi fandt i hele tosseriet gav virkelig meget energi. Rigtig god energi. Til hele familien.
Og vi har forsøgt at fortsætte i samme stil den seneste måned. Det er ikke altid nemt, for foråret er også en travl tid, når man er wannabe-fritidsbonderøvs-tosser. Vi har arbejdet med haven, blomstereng, hønsehus mv, og samtidig været sammen med børnene – nuvel, de har fået lov til lidt mere iPad i weekenderne, end jeg egentlig er stolt af, men jeg ser at de også kobler lidt af med det, så jeg har ingen kvaler.
Det er fantastisk at se, hvor meget børnene udvikler sig, og mit hjerte smelter når jeg ser at de efterhånden kan finde ud af at lege sammen – eller underholde sig selv hver især. Ikke fordi jeg ikke vil være sammen med dem, men fordi vi synes det er vigtigt at man kan underholde sig selv indimellem. Og når børnene er i det mode, giver det os mulighed for at nå meget mere. Eller have nogle stille øjeblikke med vores egne projekter eller hobbyer. Jo jo de er stadig små, og jeg brugte en del tid på at mægle i deres konflikter, puste på usynlige sår og servere saftevand, is og rugbrødsmadder. Og nej, det betyder ikke at vi bare lader børnene passe sig selv og lader dem være uden opsyn. De er frygtløse og nysgerrige, og det kræver et vågent øje fra forældrene. F.eks. måtte jeg for nyligt spurte alt hvad jeg havde lært, da jeg pludselig så Viggo med fuld fart på sin lille cykel på vej ind til naboen. Der må han gerne cykle ind, men i stedet for at dreje ind mod deres have, fortsatte han lige ud mod hestefolden. Han løftede fint op i det elektriske hegn (!) Og fortsatte under det og cyklede ind til hestene. Og en fold med store heste er bare ikke en god legeplads for en lille dreng. Jeg smed mig under hegnet og hev det utilfredse og skrigende barn plus cykel ud på den anden side i sikkerhed for mulige trampende hestehove.
Så vi sidder altså ikke stille som sådan, Men der har været en helt anden ro hos os allesammen, end der var for bare 3 måneder siden. Det gør mig så glad. Og det gør mig så optimistisk over for det projekt, vi har kastet os ud i ved at flytte væk fra byen og ud i fritidsbonderøvsdrømmen. Det bliver godt, selvom det kræver meget. Og det er det rigtige for os. Vi skal bare hele tiden sørge for at vi kan følge med. Vi må drømme så vildt vi vil, men vi skal kun sætte gang i det, vi kan overskue. Derfor bliver ønskesedlen også længere og længere, men samtidig bliver der stille og roligt også sat hak ved en del af tingene.
Der er stadig usikkerhed og uorden i mit hoved, som jeg forsøger at holde styr på på bedste vis. Det kræver bare at jeg slapper af på nogle områder, hvor jeg bruger for meget energi. F.eks, skal jeg lære at leve med lidt (mere) rod i huset, vasketøj, der kommer på børn direkte fra kurven med rent tøj, og støv, der får lov at ligge lidt længere. Det er en sund øvelse for mig og jeg bliver langsomt bedre.
Så vi lever drømmen, med de udfordringer og glæder det giver, og jeg ville ikke bytte det for noget.
One more year!
