One more year!

I et af mine indlæg omkring nytårsforhåbninger skrev jeg, at 2019 bød på jobjagt, da mit barselsvikariat udløber til sommer. Men den jagt er nu udsat, da jeg har fået et år mere i Gældsstyrelsen. Yay!

I mit “tidligere” liv ville jeg beskrive mig selv som eventyrlysten og glad for forandringer. Usikkerhed påvirkede mig ikke specielt meget, og jeg tog tit tingene som en mulighed for at prøve noget nyt frem for et problem. 

Jeg synes stadig, at jeg er eventyrlysten og glad for forandringer, men jeg må også klart indrømme at jeg, især efter jeg er blevet mor, har behov for lidt mere vished om nærmeste fremtid og ro på hverdagen. Eller i hvert fald en følelse af kontrol. Og den følelse har jeg manglet i en periode, hvor jeg stoppede i mit tidligere job på en, for mig, knap så positiv måde og pludselig så frem imod arbejdsløshed efter min barsel med Viggo. Hele den proces har taget hårdt på mig og de spor den har sat, præger mig stadig – nogle dage mere end andre. 

Jeg vil gerne tilbage til den gamle, glade Line – i en ny tilpasset version. Jeg vil gerne være bedre til at have åbne arme og åbent sind, når usikkerheden nærmer sig. Men jeg er der ikke endnu. 

Og med en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, hvor udløbsdatoen i lidt tid har pustet mig i nakken, har usikkerheden fået lov at sejre. Det er bare ikke fedt, ikke at vide om man har en indtægt om 4 måneder eller om man igen skal ind i det forfærdelige dagpengesystem. Og det er hårdt for mig, ikke at kunne sætte mine faglige kompetencer i spil og føle at jeg bidrager. Det vil jeg nemlig rigtig gerne. Jeg kan godt lide at arbejde! Jeg har søgt jobs på livet løs og også været til flere samtaler – dog uden at ramme det rigtige match. 

Derfor blev jeg også meget lettet, da min chef tilbød mig, at jeg kan blive et år mere i HR og Implementering i Gældsstyrelsen. Er det mit drømmejob? Jeg ved det ikke. Og hvis jeg ikke ved det, så er det det nok ikke. Men det er et godt job, og jeg er glad for at gå på arbejde. Jeg har en del at lave og er med i mange projekter. Og det giver mig ro igen for en stund. Så det er så fint. Jeg drømmer stadig om den mulighed og den virksomhed, der lader mig bringe alle mine kompetencer i spil. Og det kommer helt sikkert. Jeg tror på det. 

Og indtil da, vil jeg nyde godt af arbejdsdage med rigtig gode kollegaer, stor fleksibilitet og frihed, og føle stolthed over, at jeg er med til at opbygge en ny styrelse og få en masse nye kollegaer med ombord. 

Så skål for mig og endnu et år, med en følelse af (en form for) ro.