En vild rejse

I sommers sagde jeg mit job op uden at have et nyt på hånden. Dengang var det virkelig skræmmende, men også befriende, for det var nødvendigt for mig. Hver eneste dag var jeg ked af at gå på arbejde, jeg brugte al min energi på at stå op og komme afsted, og der var ikke meget overskud til at være mor, hustru eller noget som helst andet. Jeg vidste godt, at det ikke ville holde i længden, og jeg startede min jobjagt, som bød på flere interessante samtaler men ikke noget job. Jeg havde det ikke godt, jeg skulle videre og til sidst ville jeg ikke længere vente på et nyt (og godt) job. Det betød at jeg skulle tage en beslutning, og det gjorde jeg til sidst: jeg sagde op. Og det er jeg meget glad for, for jeg har en stæk følelse af at jeg satte mig selv fri, jeg tillod mig for en gangs skyld at gøre det jeg havde brug for, for at blive glad.

De seneste 9 måneder har ikke været ren afslapning, for jeg har søgt job i massevis, og jeg har tænkt virkelig mange tanker om mit fremtidige (arbejds)liv. Der er heller ikke meget ro og afslapning over at være en del af dagpengesystemets regelsæt og bureaukrati, men jeg fandt efter noget tid en måde til at være i det. Og derfor så har jeg nydt (det meste af) tiden helt fantastisk meget. De 9 måneder har givet mig en ro, som jeg har haft så meget brug for.

I løbet af min tid som hjemmegående, jobsøgende, ledig, whatever, har jeg søgt mange jobs, og jeg har faktisk også været til ret mange samtaler. Jeg har søgt jobs, der indeholdt alt det jeg troede jeg ledte efter, og det jeg har stræbet efter i mange år, men hver gang havde jeg ikke den rigtige følelse i maven. Det var ikke dér jeg skulle arbejde. En af gangene mødte jeg en direktør, der konstant omtalte HR som “det bløde”, og da jeg spurgte ind til hans forventning til mig, var det “at jeg løste opgaverne og sørgede for der ikke var problemer”. Dér skulle jeg ikke arbejde, og jeg trak mig fra processen på trods af jeg havde været til 3. samtale og var blandt få kandidater der var tilbage. Jeg kunne ikke mærke det. Det stressede mig, og gjorde mig ked af det at tænke på at jeg skulle arbejde der. Faktisk at jeg skulle arbejde nogen steder igen på fuld tid. 

Inden jeg nåede denne konklusion og inden stressen over at skulle tilbage på job rigtig ramte, havde jeg heldigvis forudset at jeg ville blive påvirket af noget uro og forvirring. Jeg vidste, at det mod jeg havde udvist ved at tage styring i mit eget liv, ville kræve endnu mere af mig – på den gode måde. Og jeg er derfor dybt taknemmelig for at jeg tilfældigt (eller rette sagt at jeg på baggrund af synkronisitet og karma) fik kontakt til en coach. Først talte vi faktisk sammen fordi hun havde brug for input til et nyt forløb fra en som mig, der skulle nye veje i livet, men for mig var der en instant connection, for hun talte samme sprog som mig! Og selvom det krævede lidt omveje og held (eller karma!) så kom jeg med på hendes hold: fra frygt til kærlighed. Coachen jeg taler om er Lotte Stuhr, og hun er spirituel coach og vejleder. Spiritualitet lyder måske flippet for nogle, men det falder så godt ind i den person jeg virkelig er, og jeg landede det helt rigtige sted. Jeg er ikke religiøs, men jeg tror på, at den måde vi tænker, taler og opfører os på har en betydning for, hvad der sker i vores liv. Jeg tror på at man skal være opsøgende, modig og gøre en indsats, for man får ikke lykken eller roen foræret, men den er der og universet hjælper eller guider os på vej, eller fortæller os at vi er det helt rigtige sted. Det har jeg brugt meget tid på at finde frem til sammen med Lotte og den gruppe af modige skønne kvinder, jeg har været en del af. 

Jeg vil ikke gå i detaljer med forløbet, men det at arbejde med ego og sjæl, have fokus på selvkærlighed, dyrke taknemmelighed og være åben om det man drømmer om, det har helt seriøst ændret mig. Eller det har hjulpet mig med at finde hen til den person, jeg virkelig er, og til at leve efter de værdier der er vigtige for mig. Tænker du nu, at jeg er blevet sådan lidt hippie-agtig, så er det ikke sandt, men jeg har fundet en ny tilgang til livet og til hverdagen, jeg har fundet metoder og tankemønstre, der hjælper mig frem for at modarbejde mig, og det er jeg taknemmelig for. 

Jeg har haft mange gode snakke med Lotte, tårer er fældet, historier er blevet delt, forbehold er blevet sagt højt, der er blevet grinet og tankemønstre er blevet udfordret. Jeg har været frustreret og forvirret men vigtigst af alt, så har jeg følt mig mødt og rummet. Og med nogle af de oplevelser jeg har med mig, så er det stort at have den følelse.

Midt i dette forløb med Lotte var det, at jeg gang på gang gik til jobsamtale med håbet om at jeg IKKE ville få det job. At jeg IKKE skulle tilbage til det arbejdsliv, jeg havde før. I starten sagde jeg det ikke højt, for jeg det skræmte mig, at jeg tænkte sådan, for hvad dælen skulle jeg så? For jeg skulle arbejde og tjene penge. Jeg har masser at give af og bidrage med i verden. Lotte, med sin gode spirituelle og intuitive tilgang, skubbede mig, først blidt, i retningen af et liv som selvstændig. Jeg kæmpede imod, og hun skubbede hårdere, indtil jeg også kunne mærke det. Eller indtil jeg gav efter for det, der faktisk har været min uudtalte drøm længe, men som jeg ikke har kunne se en vej ind i. For det er den perfekte løsning for mig.

Først insisterede jeg på, at mit selvstændige liv skulle omhandle min have, for den har været ekstrem vigtig for mig det seneste år. Når jeg er presset går jeg ud i haven, enten for at arbejde eller for at lade op. Her finder jeg ro og energi. Jeg ville ikke miste tiden til at være i haven, jeg var faktisk lidt bange for at skulle noget andet og være nødt til at give afkald på haven. Samtidig vidste jeg dog godt, at det ikke skulle være der jeg skabte mit levebrød, for haven skulle blive ved med at være mit rolige sted. Og Lotte guidede mig derhen hvor det giver mest mening for mig at være: HR. Arbejdet med mennesker, som har fyldt mit liv de seneste 14 år. At hjælpe organisationer, ledere og medarbejdere godt på vej. Jeg har det voldsomt svært med ordet og konceptet “konsulent”, men det er faktisk der jeg er landet. Og jeg har nu startet min egen virksomhed, hvor jeg kan arbejde med HR, men helt selv bestemme (næsten altså) hvornår og hvor meget jeg vil arbejde. Jeg kan vælge opgaver jeg brænder for til, og bureakrati der dræner mig fra. På den måde er der stadig plads til min familie og min have, og ikke mindst til mig. Jeg er stolt af den beslutning jeg har taget, og selvom maven er fyldt med gode sommerfugle over det nye selvstændige liv, så er jeg fyldt af en ro og glæde jeg ikke husker at have følt før. Det lyder måske rosenrødt, men det er i realiteten sådan jeg har det. Det har været hårdt arbejde at nå her til, og der bliver masser af hårdt arbejde fremadrettet for at holde fast i min drøm, men det har jeg det helt fint med.

De sidste år har været en vild rejse. Det kommende år vil være lige så vildt. Og jeg elsker det. Og jeg er glad!

Mit motto er at alt ordner sig – Det tror jeg så meget på, at det er nu også navnet på min virksomhed.  

Alle fortjener at være glade, og alle fortjener at finde deres helt egen Lotte, der kan guide dem godt på vej i livet.