Ro på – en god beslutning
Jeg har taget en stor beslutning. Eller Kim og jeg har taget den sammen. Jeg har sagt mit job op! Uden at have et nyt på hånden. Jeg har i længere tid ikke været glad for mit job og min arbejdsplads. Jeg tror faktisk at jeg have en form for forkert følelse allerede da jeg sagde ja til det, men jeg fulgte ikke mine instinkter, for jeg var presset over at være arbejdsløs og en del af dagpengesystemet. Så jeg tog det. Og jeg har de seneste tre år været med på noget af en rejse i den organisation. Jeg har lært en del undervejs, både om mit fag og om mig selv. Og mine behov. ønsker og grænser. Jeg har mødt mange gode mennesker og deltaget i absurde processer. Jeg er taknemmelig for mine gode kollegaer, men mine opgaver, kulturen i organisationen samt måden HR er bygget op på, passer bare ikke til mig. Og når man når til et sted hvor man ikke orker at stå op om morgenen fordi man skal på job, så er det på tide at gøre noget ved det.
Jeg vil ikke være en der hele tiden tæller ned til weekend og ferie – hvor hverdagen bare skal overståt. Jeg vil ikke være en sur brokkeprut på arbejdspladsen, og jeg vil ikke lade mit dårlige humør gå ud over min familie. Så jeg har sagt fra og det er den største befrielse jeg længe har følt. Det er den bedste beslutning for jeg har nemlig fulgt min mavefornemmelse i stedet for fornuften. Altså fornuften hvis man tænker økonomisk tryghed und so weiter. Det her ikke været nemt for jeg er en type der går meget op i hvad andre tænker. Og hvad man bør gøre. Det er kedeligt men det er svært at komme ud af. Jeg har øvet mig noget tid, og jeg har taget tilløb til denne fantastiske beslutning i mange måneder. Jeg har være ked af det, frustreret, håbefuld og nedtrykt på en og samme tid. En stor gryderet af følelser, når man bare har brug for en enkelt lille anretning af ro. Det får jeg nu: Jeg har sat mig selv først og det er den bedste følelse. Jeg føler mig let og glad og mavefornemmelsen er helt i sync.
Nu lyder det meget romatisk, og lige nu er jeg også i sådan en fase. Jeg får rigtig mange positive kommentarer om at det er fantastisk, modigt, og nogle siger at de selv drømmer om det. Det bekræfter mig valg, selvom det jo kun handler om hvad jeg synes er rigtigt for mig – eller hvad Kim og jeg mener er det rigtige for vores familie. At en glad mor er en høj prioritet på vores liste. Men det betyder ikke at jeg ikke godt ved at der kommer mange tanker og følelser i halen på denne beslutning. For som sagt tænker jeg over hvad andre folk tænker. Og på hvad man bør gøre. Og så tænker jeg på økonomien, for hvilken betydning får det egentlig at vores indtægt falder betragteligt i en periode? Vi har råd til det. Jeg har sparet (ubevist) op, så vi har mulighed for at klare os uden min indtægt i længere tid. Men ikke resten af livet, som det ser ud lige nu. Jeg dropper gerne årets sommerferie, udskyder køb af ny bil, og nedsætter forbruget af tøj og sko til mig selv for at få lov til at føle denne frihed. Men vi er alligevel materialistiske nok til at vide, at de behov kommer igen. Det regner jeg helt bestemt med. Vi kommer nok til at lære en del af denne periode både i forhold til hvad der er rigtigt – og vigtigt – for os, og hvordan vi administrerer vores økonomi, og det tror jeg er sundt. Vi har ikke taget en beslutning der skal vare resten af livet, men den skal sætte tingene i perspektiv for os, og om det så bliver 2 eller 12 måneder vides ikke, for jeg kan jo ikke selv bestemme hvornår nogen har lyst til at give mig et nyt job. Noget der har trukket min beslutning i langdrag, men som jeg lige nu (LIGE nu) har det ganske fint med.
Sådan helt praktisk så skal jeg arbejde juni med og så holde mine fridage samt lidt ferie i juli og så stopper jeg helt officielt 31.7. I august bruger jeg resten af min barsel/forældreorlov og når den så er brugt står den på dagpenge mens jobjagten sættes ind. Jeg er ikke vild med tanken om at være på dagpenge. Jeg har været der før, og selvom det kun var i 2 måneder, var det ikke fedt. Men jeg føler som sagt at jeg har en mere rolig indstilling til det denne gang. Sidst var det stressende at finde job for det skulle ske så hurtigt som muligt så jeg kunne bidrage til vores økonomi (mit behov). Det gjorde nok også at jeg ikke fulgte min mavefornemmelse sådan rigtigt i jobsøgningen.
Denne gang har jeg mere ro på. Jeg vil nyde friheden i den periode den varer, men jeg ved også at det rigtige job nok skal komme. Jeg er glad for at arbejde, jeg er dygtig til det jeg laver og jeg vil gerne have et job. Det skal bare føles rigtigt (og det ved jeg først hvad er når jeg ser det).
Jeg ved ikke om jeg er blevet små-spirituel i processen, men jeg tror på at alting ordner sig. Det jeg tidligere har stresset over håber jeg, jeg kan nyde og udnytte denne gang. Og så kommer jobbet på et eller andet tidpunkt Indtil det sker kan du finde mig sammen med mine børn eller i min have. Og jeg har masser af tid til at drikke kaffe eller drinks, så kom endelig forbi.
