En anderledes blomstereng i år
Jeg ELSKER blomster. Og jeg er vild med at bidrage til biodiversiteten. Derfor er vores blomstereng noget af det jeg er meget glad for her på vores lille husmandssted. Vi har kæmpet med at anlægge blomstereng lige siden vi flyttede hertil, og sidste år var der endelig gevinst i stor stil. Vi havde 2000 m2 fyld med blomster i alverdens farver. Det summede med insekter, og jeg kunne plukke rustikke buketter i evigheder. FANTASTISK.
Da vi skulle igang med at planlægge årets haveprojekter besluttede vi at teste, om blomsterengen kunne være selvsående, så den ikke skulle pløjes/harves hvert år. Vi arbejder frem imod en have baseret på permakultur og no-dig principper, og det kunne være fedt hvis blomsterengen var med på den. Jeg ved godt at jorden skal udpines for at skabe god blomstereng og det er den ikke blevet her. Endnu. Men vi valgte at teste på 3 måder. 1. vi harvede den bagerste del af blomsterengen, på samme måde som vi gjorde med hele engen sidste år, og her smed jeg en masse frø på den bare jord, primært frø jeg havde samlet fra sidste års blomster, men også med nyindkøbte frø.
Resten af blomsterengen slog vi ned med havetraktoren her i foråret, og på den forreste del smed jeg frø ud i massevis. Igen en blanding af indsamlede og nyindkøbte frø. Den sidste del – altså midten – lod vi være som den var. Primært nok fordi jeg løb tør for frø.
Jeg skal straks indrømme at jeg ikke har haft en god fornemmelse i maven i forhold til succes med årets tilgang. Og indtil videre ser det også ud til, at jeg har ret. Ud fra en wannabe-blomsterbondes perspektiv altså. For der er masser af blomster, men det er INDTIL VIDERE dog ikke helt som jeg havde ønsket: engen er blevet overtaget af kløver. Høje kløver i massevis. Indimellem dukker nogle marguritlignende bloster op mellem alt det grønne, og jeg spotter pt også nogle enkelte valmuer. Den bagerste, harvede del er et smukt lilla syn af honingurt.
Fra en biavlers synspunkt tror jeg årets blomstereng er fantastisk. Fra min drømmende blomsterelskers synspunkt er det lidt mere en fiasko. Jeg drømmer om mange forskellige blomster, at blive overrasket af nye fine ting hver gang jeg går gennem engen. Det bliver jeg ikke just lige nu. Jeg kan dog også have en tendens til at tage sorgerne lidt på forskud. Blomstersæsonen er først lige ved at begynde, og sidste år kom der hele tiden nye blomster frem. Der skal også nok komme flere i år, men jeg er bange for, at det tykke dække af kløver lukker lyset ud for de mange andre ting der gerne vil spire frem. Jeg kan mærke at det ærgrer mig ret meget, men som alt andet her i Orloffhave, så er det learning by doing, og i år lærer vi så nok noget om hvordan vi ikke skal gøre, hvis vi vi have en alsidig blomstereng.
En af de ting vi tror vi har lært er, at vi nok skulle have slået engen ned allerede i efteråret. Og jeg tror faktisk også at vi skulle have smidt de indsamlede frø ud allerede på det tidspunkt, så de kunne have haft tid til at spire før kløveren. Men jeg ved også at der var massevis af frø tilbage på blomsterne på marken som de har smidt i løbet af efteråret, så jorden måtte have været fuld af frø, der kunne spire frem. Kløveren kom bare først.
Lige i disse dage, hvor det stadig er først på sæsonen for blomsterengen taler vi om andre måder vi kan gøre det på næste år. En af de ting jeg tror der kommer til at ske er, at vi flytter blomsternengen længere ned på marken, og bruger den forreste del af marken til at anlægge flere bede til skærehave. For det kan jeg virkelig se en værdi i, og blomsterengen hr ikke brug for samme omsorg som skæreblomster har, så det giver mening at den flyttes længere væk. Og så skal jeg nok bruge lidt tid på at studere hvordan vi bedst kan lave en forholdsvis selvkørende eng til gavn for både insekter og blomsterelskere. Det er ikke sikkert det bliver næste år, for vi har “lovet” hinanden at vi skal have et mere roligt forår næste år. hvis man altså tror på at vi kan holde det.
Under alle omstændigheder, så er der blomster på marken til glæde for bierne, der gerne skulle levere lækker honning, og insekter, der har brug for mere vild natur. Og jeg har anlagt en mindre skærehave hvor jeg håber på fine blomster. Og sådan kan det hele så udvides og forbedres med årerne, og min drøm om at være hygge-blomsterbonde skal nok blive til noget. Måske endda til noget stort. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad det bliver til.
