Løbeturslængsel

KNÆK sagde knæet. Igen! Og det var ugen inden min 40 års fødselsdag – et tegn på alderdommens komme??

Lige om lidt er det to år siden, at jeg blev opereret i mit knæ, at jeg faldt i søvn på OUH og vågnede op med en skinne på benet, der gjorde mig immobil i flere måneder, sendte mig til genoptræning hos kommunen og som stjal min længe ventede skiferie. Men det var den rigtige løsning for mit knæ, så jeg var (nogenlunde) glad for operationens resultat. Indtil halvandet år senere hvor jeg endnu engang var i min køkkenhave – igang med at flytte rabarberplanter til deres nye hjem i haven – da mit knæ igen sagde knæk, låste sig fast i bøjet tilstand, og hvor jeg med en god portion viljestyrke måtte tvinge det ud i strakt form igen, med en kvalmende smerte til følge, og derefter flere dage med is, hvile og irritation. For jeg vidste godt hvad der var næste punkt på menuen: en ny operation! jeg var ikke i tvivl om at det var det samme som sidst, og at det ikke kunne trænes væk. Og efter en tur hos ortopædkirurg, scanning og endnu en kirurg på OUH var dommen da også klar: Skaden er gået op, og nu skal det lille stykke menisk klippes af. Så jeg skal opereres igen til september, og ja ventetiden er lang.

Og det værste ved situationen for mig er, at jeg ikke kan komme ud at løbe eller træne på anden vis. Jeg får ondt i knæet hver gang jeg forsøger – faktisk bare hvis jeg bevæger mig meget i løbet af en dag – og det fylder ret meget hos mig. Og irriterer mig. Da jeg fik skaden, var jeg endelig kommet igang med at træne igen, og jeg dyrkede yoga og brugte vores nyindkøbte crosstrainer flere gange om ugen. Og jeg kunne mærke det gjorde noget godt for mig, for min krop og mit humør. Og nu hvor der er varmere og lysere savner jeg at komme ud at løbe, og jeg bliver så misundelig hver gang jeg ser en løber komme forbi. Jeg har mildest talt løbelængsel.

Som det ser ud lige nu, skal jeg blot være tålmodig knap to måneder endnu, hvorefter jeg igen kan få løbeskoene på og få sved på panden. Kirurgen mener nemlig at jeg vil være klar til at gå allerede på samme dag som operationen gennemføres (så jeg får ikke skinne p som sidst). Og vi har derfor faktisk også allerede bestilt en skiferie, for jeg har sjovt nok også den længsel i kroppen. Det der lidt truer min operation lige nu er sygeplejerskernes strejke, da lige præcis min type operation er ét af de områder, der er ramt. Jeg har kæmpestor respekt for sygeplejersker (og andet sundhedspersonale) så jeg brokker mig slet ikke, hvis min operation bliver udsat, for den kamp de kæmper er meget vigtigere end mine savnede løbeture. Dog håber jeg alligevel at jeg igen snart kan have et knæ uden smerter, og at jeg snart igen kan sætte mig på hug, uden frugt for smerterfuld låsning af knæ.

Det hele skal nok ordne sig, og når jeg igen må få løbeskoene på kan det godt være at jeg synes det er hårdt at træne, og jeg hellere vil ligge på sofaen. Men lige nu er løb og træning højt på ønskesedlen og længslen fylder i krop og sjæl.

ps. billedet på forsiden er fra dagen før vores bryllup i 2014, det er derfor vi ser forholdsvis unge og mindre rundkindede ud 🙂