Familieliv,  Haveliv

Hønemor

Nu er det over en måned siden, at det endelig skete: vi fik høns i haven! Det er noget Kim og jeg har drømt om længe, og som jeg først ville være med til at realisere, når vi flyttede til et sted med mere plads. Det må man sige, at vi har nu, og jeg synes det er helt naturligt at have høns, når man leger fritidsbonderøve og semi-klimatosser, der prøver at gøre en indsats for miljøet, og som har fokus på selvforsyning, og på at lære vores børn, hvor maden kommer fra. 

Nå, men hønsene er her endelig, selvom de har været lidt tid undervejs, da der først skulle skaffes et hønsehus og bygges en indhegning. Selvom vi har en stor grund, hvor hønsene en stor del af tiden skal have lov at spankulere frit rundt, så har vi stadig prioriteret at bygge en god indhegning til dem, som vi især kan bruge hvis vi skal være væk en weekend, og ikke rigtig kan sikre at de kommer ind om aftenen. I forhold til huset, så har vi fået et aflagt og lettere slidt hus fra min fætter og hans kæreste, der har lavet et flyt, der er modsat af vores: fra land til by. Huset er ikke i topform, og det er lige det mindste til vores nuværende hønseflok, men det er en rigtig fin start. Og der er planer for at bygge et større hus til efteråret til de små hønsebasser. 

Men tilbage til det vigtigste: Hønsene. Vi har valgt at få 6 høns, i 3 forskellige racer: Isa Brown, tværstribet skovhøne og grünlegger. Jeg hentede dem for en måneds tid siden, og de tilbragte den første halvanden uges tid i indhegningen, for at vænne sig til deres nye hjem. Nu får de dog lov at rende rundt i haven som de vil, og det er simpelthen så hyggeligt at kigge ud ad vinduet og se den lille flok spankulere rundt og nyde godt at den buffet af lækkerier som haven byder på. Jo de efterlader jo en del klatter rundt om i haven, som måske ikke er det fedeste, men så er der da gødning. Det smarte med høns er, at de er med til at nedsætte vores madspild betydeligt. Alle rester (bortset fra kyllingekød) kommer ud i hønsegården, og bliver sat til livs med største glæde. Madpakkerester, børnenes uspiste aftensmad, grøntsagsrester, skræller og det brød vi ikke når at spise, ryger indenbords uden tøven hos de 6 fine damer. De får selvfølgelig også foder og det der nu skal til, men det gør mig glad, at vi smider mindre mad ud. 

De små damer har selvfølgelig også fået navne, og her har især Molly været på banen. Vi kan ikke kende dem allesammen fra hinanden, men det gør ikke så meget 🙂

  • Lollo og Bernie (de stribede) – er opkaldt efter de to figurer man møder i børneklubben på Sunwing hoteller rundt om i verden – og som Molly var meget betaget af på vores ferie til thailand
  • Cornelia og Berta (de brune) som mor har fået lov at navngive med, hvad jeg synes er gode solide hønsenavne
  • Hildegard (den sorte Grünlegger) er opkaldt Prinsesse Sofias veninden fra en af Mollys yndlingstegnefilm
  • Lady Gaga (den hvide Grünlegger) har Viggo valgt navn til. Og når man ikke siger så mange ord endnu, er gaga en af de primære lyde der kommer ud af ham – og dermed hønens navn.

Og så kvitterer de jo med en af de fineste gaver jeg kan forestille mig: æg! Det tog et par uger for dem at komme i gang, men nu ser det ud til at 4 af hønsebasserne har fået gang i ægproduktionen og vi henter nu 3-4 æg hver dag. HVER DAG! Det er fantastisk. Og når de sidste to høns (der er et par uger yngre end de andre) kommer med på vognen, bliver det et rent ægge-mekka her. OG vi elsker æg i vores familie. Blødkogte æg er en stor favorit. Og hvis man serverer røræg (eller gule æg som det hedder her) for vores børn skal at lave en stor portion, hvis man også selv vil have noget, for det ryger ind med lynets hast. Samtidig er jeg glad for at lave bananpandekager, grøntsagsvafler mm. der indeholder ret mange æg og ingen sukker mm. Så er egenproduktion jo fantastisk. Og ja produktionen kommer til tider til at overstige vores forbrug, men så glæder jeg mig så meget ved tanken om, at vi kan være leverandør til venner og familie, der også kan få del i vores æggeglæde. 

Så hønsene er her, og jeg føler mig mere og mere som den landlivstosse jeg gerne vil være. Det kræver lidt arbejde, men det kommer mange gange igen, og jeg føler faktisk (de fleste dage) at vi lever vores drøm…

Og lige en lille video:

Der er lyd på damerne 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *