Ting jeg drømmer om

Ting jeg drømmer om #2 – strik

Jeg drømmer stadig løs, og denne gang handler det om strik. Jeg nærmer mig afslutningen på mit første projekt, der har taget ca et halvt år. Det er langsomt, men der har godt nok været gang i mange andre ting her, så jeg undskylder mig selv :-). Lige nu er det ikke “strikkesæson” for mig, da aftenenerne bruges i haven eller køkken. Men lidt strik kan der sniges ind – og mange ting jeg GERNE VIL:

Helt generelt så drømmer jeg bare om at strikke. Strikke mere og blive bedre – og få fyldt min garderobe op med lækre sweatre. Jeg har allerede shoppet løs hos PetiteKnit og købt 4 mønstre til nye trøjer til mig selv. hver gang jeg besøger en garnshop på nettet, får jeg lyst til at købe garn i alle farver og lækre kvaliteter. Jeg er vild med farver man lægger mærke til som ses på nogle af mine drømmebilleder her, men lader også tankerne danse væk til stille og rolig musik og lækkert garn i dæmpede farver. Første projekt bliver nok en cherise ingen dikkedarer sweater til mig.

Jeg håber også at få gang i noget børnestrik, simultant med strik til mig selv. Så er der afveksling, og man er jo noget hurtigere i mål med dem. Til sidst drømmer jeg om udstyr. Præcis som med træning tænker jeg, at godt grej giver motivation. Så nyt målebånd og en maskemåler (?) er på ønskelisten. Og jeg vil også rigtig gerne finde et lækkert etui, til at opbevare udstyret i. Godt der kun er et halvt år til jul 😉

Billederne er lånt fra bla. Petite Knit, Lene Samsøe, Filcolana og Drops.

Leave a Reply