Lines liv

LinkedIn overload

Du skal bare poste på LinkedIn min to gange om ugen. Det er bedst tirsdag og torsdag formiddag. Og når du deler et opslag, skal du helst skrive en mindre fristil om de tre vigtigste pointer du har taget med dig fra det den anden skriver de har lært, oplevet eller udført. Du skal være relevant og vise hvordan du kan skabe værdi for andre. Du skal connecte med så mange som overhovedet muligt – men altså kun dem, der potentielt kan være værdifulde for dig. Og tænk over hvem og hvad du liker og deler. ALGORITMEN STYRER DET HELE! 

Stress! Jeg har nu været selvstændig i en måneds tid, og jeg har været på to kurser og til et gå-hjem møde hvor LinkedIn var et vigtigt emne. Eller måske det eneste emne. Og jeg er ved at kaste op over LinkedIn. Jeg bruger meget tid på at scrolle igennem mit feed og jeg synes hovedparten af det jeg ser er så hult, det er ananas i egen juice big time, det er pral, der er lidt ligesom så børn der alle – i munden på hinanden – vil fortælle hvor dygtige de har været i skolen eller hvor mange mål de har scoret til fodbold. Det vil jeg gerne høre på mine børn fortæller, men ikke hele mit professionelle netværk. Nogle deler virkelig meget, og jeg får lidt samme fornemmelse som når jeg ser nogen lave 18 stories på IG om dagen. Det er for meget og meget lidt af det skaber værdi for mig. Men det skaber måske værdi for andre. Og jeg siger ikke LInkedIn er dårligt, eller at de meget aktive linkedIn’ere er gal på den. Det er bare mig, der ikke orker det. Jeg har lyst til at trække stikket derfra, for det er eget langt væk fra mine værdier, som har fokus på nærvær, ægthed og kvalitet. Men jeg SKAL være aktiv dér, hvis jeg vil noget med min virksomhed, det siger alle. Og jeg vil virkelig gerne følge min drøm, som jeg tror fuldt og fast på, så jeg sidder nu og samler energi til det. For ligesom jeg ikke orker at lave mange stories uden reelt indhold så orker jeg heller ikke ligegyldige opslag på LinkedIn. Jeg har derfor en stor opgave i at finde et niveau der passer for mig, hvor jeg kan genkende mig selv og mine værdier i det jeg poster, men samtidig får mig selv gjort til kende og skaber synlighed og interesse for min virksomhed. Det er ikke en nem opgave, men fordi jeg tror så meget på min virksomhed og fordi jeg ved at jeg kan skabe værdi for mange virksomheder (og dermed også mig selv og min familie) så kommer jeg til at gøre det. Lige om lidt. 

Så på forhånd er i nu advaret hvis i følger mig på LinkedIn (og algoritmen tillader det) så kommer jeg snart til at øse lidt mere ud af min egen ananasjuice. Og forhåbentlig virker det.