Lines liv

Ting jeg ved

Jeg er mester i at tænke at jeg ikke er god nok. Jeg tvivler på meget, jeg sætter spørgsmålstegn ved mange ting, og jeg er generelt usikker. Men nogle ting ved jeg:

  • Jeg er en god mor
  • Jeg er elsket af min mand og mine børn – og jeg elsker dem mere end noget andet
  • Jeg er dygtig til mit arbejde
  • Jeg er et godt menneske
  • Jeg er omsorgsfuld
  • Jeg kan rumme meget
  • Jeg er god til at lytte og guide
  • Jeg er stolt af mig selv
  • Jeg har taget gode valg i livet
  • Jeg er introvert og har brug for tid til at lade op. 
  • Jeg er modig
  • Jeg er taknemmelig (når jeg husker det)
  • Alt ordner sig.

Er det meget at vide, hvis man så tvivler på næsten alt andet? Er det godt at vide man er er dygtig, hvis man er usikker på om andre kan se det – og dermed om andre vil hyre mig? Jeg kender ikke svaret. Jeg bruger en del tid på at tvivle, men jeg finder roen i de ting jeg ved. Og det kan vel også et eller andet, kan det ikke?