Perfektion er aldrig målet 

Hjemme hos os har vi ofte gang i mange ting og vi drømmer om endnu mere. For tiden er det især haven der er i fokus og fuld af fart med anlæg af 150 m2 skærehave, plantning af ca. 200 dahlia, opfyldning af drivhus med 100 tomat, chili, peberfrugt og agurkeplanter og tilføjelse af 18 nye kyllinger til hønseflokken. Blandt andet. Det er oveni det vi “normalt” også har gang i i haven. Og når man skal og vil nå meget, kan man ikke gøre alt perfekt. Og hjemme hos os er det helt ok – det er faktisk en præmis! For selvom jeg normalt prioriterer kvalitet over kvantitet, så er jeg også tidsoptimist og så har jeg svært ved at vælge drømme og projekter fra (en del bliver dog på ønskeliste hvert år!) og så må man finde nogle steder, hvor der kan indgås kompromis, for at nå så meget som muligt. 

Med det sagt, så betyder det ikke, at vi lever i total kaos, for tro det eller ej, så har jeg det godt med orden. Det betyder heller ikke, at jeg ikke stræber efter at gøre, det jeg gør, godt, for jeg sætter høje krav til mig selv, når jeg går i gang med noget. Men for at have gang i så meget som vi har, så skal der bestemt være plads til en smule kaos, og det tror jeg også at jeg – og måske os allesammen – har godt af. Så hvis vi ser på haven, som er det primære omdrejningspunkt for tanker og projekter i disse måneder, så roder der nok altid lidt et eller andet sted, og rækkerne i køkkenhaven er nok lidt skæve, og der er helt sikkert ukrudt rigtig mange steder. Men det slår mig (for det meste) ikke ud, for perfektion er ALDRIG målet her hos os. Vi vil vildt gerne gøre alting rigtig godt, men hvis vi skal nå i mål med så meget som muligt og så er 80-90 % absolut fint. 

Det betyder nok helt konkret at alt ikke stå snorlige i havens bede, rækkerne er ikke lavet 100% efter en snor, men dog stadig med koncentration. Nogle vil måske mene at her er lidt kaotisk eller lidt små uorganiseret, men sådan vil jeg aldrig beskrive det. Jeg synes der er fokus på at skabe værdi, glæde, ro og overflod af lækkerier frem for perfektionisme. Jeg kan godt se haver og hjem, der står superskarpe og lige til have- og boligbladene og synes de er så fine. Jeg kan se det store arbejde der er lagt i dem, og jeg kan tænke at en snert af det også ville være fint hos os. Men jeg stræber ikke efter at opnå det samme for det er ikke den jeg er. Min hjerne, personlighed og energi er nok lidt krøllet og jeg forsøger at følge det for det er jo sådan jeg er. Jo jeg vil, som udgangspunkt, gerne have ukrudtsfri bede, et ryddet plantebord og en følelse sf orden, men jeg tror jeg er meget langt fra at få det. Jeg kunne sagtens være mere skarp, men så ville jeg ikke nå lige så meget, og få det samme ud af min tid som jeg gør nu. Jovist kan orden og excelark bidrage med en struktur, der måske kan gøre nogle ting nemmere, og jeg stræber bestemt også efter at blive bedre på mange fronter, for jeg trives bedst når jeg er i en eller anden form for udvikling og læring, men med små børn og store drømme, kan jeg ikke prioritere perfektionisme lige nu. Og det er ok. Perfektionisme er ikke et mål i sig selv, for glæde, overskud og ro er meget mere værd i min lille krøllede verden. 

Og tomaterne smager lige så fantastisk selvom den række de er sat på ikke er snorlige, og blomsterne er stadig smukke at se på selvom vinklen på bedet ikke er præcis 90 grader. Og hvidløg og squash skaber stadig stor glæde i vores madlavning, selvom der er ukrudt i gangene mellem de bede de står i.