Ting jeg drømmer om

Tema – ting jeg drømmer om

Jeg drømmer meget. Om alt muligt. Altså ikke i søvne (det før jeg også!) men hele tiden. Sådan rigtigt dagdrømmeri. Jeg forestiller mig ting der skal ske, oplevelser jeg gerne vil have, projekter der skal klares og ting jeg gerne vil købe. Og meget mere. Jeg er vild med at læse magasiner, især om bolig og have, jeg lader mig inspirere på Instagram og Pinterest og jeg prøver altid at tage mentale noter af alle de ting jeg gerne vil selv, eller ting jeg drømmer om en dag at kunne lave eller have. 

Jeg er dog sådan skruet sammen at der ikke altid er orden i kasserne i min hjerne. Der er mange gode ting deroppe men de har det med at flyde lidt rundt og nogle gange forputte sig lidt. Det sker også, at ubetydelige ting har spidse albuer og maser sig lidt frem i mængden af tanker i min hjerne og derfor får pludselige indskydelser og gode ideer jeg gerne vil huske en af de dårlige pladser ude i siden. Og så kan de jo blive helt glemt. Derfor bruger jeg min telefon rigtig meget så de billeder og noter jeg tager ikke kun er mentale, men nu også elektroniske. Jeg tager mange screenshots af alt muligt og jeg prøver at bruge pinterest på bedste vis så jeg kan dele guldkornene med Kim og minde mig selv om de drømme jeg har. 

Og nu har jeg så tænkt at jeg også vil dele lidt her på bloggen – og indlæser bedste bloggerstil lave nogle collager med billeder af det jeg drømmer om. 

Der vil komme indlæg løbende som kun har lidt tekst og en del billeder. Der vil, ifølge planen, være en form for tema for hvert indlæg så det giver lidt mening. Nu er jeg jo ikke rigtig blogger men sponsorer osv så der kommer altså ikke links og rabatkoder, bare et lille kig ind i den del af hjernekassen, der gemmer på ideer og drømme. 

Leave a Reply