Helt alene. Klokken er 6 søndag morgen og jeg sidder i hjørnet af sofaen. Helt alene. Molly overnatter hos farmor og Kim og Viggo Wonderchild sover stadig. Jeg burde også udnytte muligheden til at få noget tiltrængt søvn ind på kontoen. Men som det ekstreme A-menneske jeg er (selv i en barselstid med en konstant følelse af søvnunderskud), kan jeg ikke sove. Jeg vågnede for godt en time siden ved Viggos søvngrynt og uro, og efter jeg havde fjernet dynen…
Der er et nyt afsnit af bonderøven på DR, og Kim og jeg er klar foran skærmen. Vi er fans og vi vil gerne være Frank og hans familie. Eller måske ikke helt ligesom dem, for vi vil gerne gå på arbejde og ikke bruge al vores tid på at teste nye kornsorter eller ældgamle landbrugsmetoder. Men lige siden vi mødre hinanden, har vi drømt om at leve i lidt mere landlige omgivelser, og være bare lidt selvforsynende og vise…
Nå, måske det er på tide at se på, hvad det rent faktisk er, jeg ikke fatter. Og ja som nævnt er der mange, at jeg tænker dette bliver et tilbagevendende tema her på bloggen. For de kan ikke alle være med i dag. Så jeg prøver at holde mig til et emne: ting i min Facebook feed. For lad mig straks erkende, at jeg er en smule afhængig af Facebook (og andre sociale medier, men det er et helt…
Jeg vil betegne mig selv som forholdsvis skarp og med et godt hoved plantet på mine skuldre. Altså sådan ret intelligent faktisk – og her mener jeg at både min almene intelligens, og i særdeleshed min sociale intelligens, er ret godt udviklet. Hvis jeg selv skal sige det. Og det gør jeg så. Men hvad er så meningen med denne skamløse, selvfede pral med egen intelligens? Er dette et indlæg for at jeg kan servere en ordentlig gang ananas i…
Åh altså. Så er det også min tur til at sige de to ord. Sige dem, og virkelig mene dem. For jeg har aldrig brudt mig om kræft, det er der vel ingen der gør. Men jeg har altid troet (håbet) at det ikke ville ramme tæt på mig. Ok, min morfar døde af kræft, men han var gammel og havde levet et skønt, men forholdsvis usundt, liv, og derfor var det nemmere at acceptere, at kræften vandt over ham….
I skrivende stund er der mindre end en måned fylder Molly to år. To år!! Det er jo ingenting. Og det er på samme tid en evighed. Jeg skal ikke sige, at jeg ikke kan huske en tid uden Molly, for tro mig det kan jeg sagtens. Jeg vil ikke tilbage til den, men jeg kan sagtens huske den. Men det føles på en eller anden måde også som om, at hun har været hos os i meget lang tid –…
Nu er det 3 måneder siden at Viggo (endelig) kom ud og fuldendte vores lille familie. Så mon ikke det er på tide at jeg får skrevet lidt om fødslen og tiden op til… (beklager på forhånd at jeg nok ikke kan gøre det kort – men lover at holde de klamme detaljer ude). I starten af min graviditet, glædede jeg mig over at være gravid igen, og miraklet min krop var i gang med at udføre. Jeg sagde til…
Så er der ved at være gang i skriverierne igen (hurra!). Jeg må indrømme, at jeg efter ca. 9 måneder som hjemmegående til tider kan kede mig lidt. Og blive lettere frustreret over hvor lidt jeg når, hvor mange af de ting jeg laver, der er kedelige, og hvor forholdsvis lidt Viggo bidrager med til en spændende hverdag. Jeg elsker den lækre lille fyr til månen og tilbage igen, og hans dejlige smil smelter mit hjerte. Men han sover altså…
Til september skal Viggo have vand i håret og have sit navn. Samtidig er det måneden, hvor Molly fimsen fylder to år, og vi slår de to begivenheder sammen til en hyggelig dag med søde mennesker, god mad og masser af kage. I den forbindelse benytter vi lige bloggen til at dele børnenes ønsker. Her opdateres løbende… Ønsker til Molly: – gode børnebøger med billeder/illustrationer. Gerne til godnatlæsning (eventyr og lign). – bøger til at lære tal, ord mm. –…
Nå min intention om at få skrevet en masse indlæg om vores Balitur samt at dele billeder, blev ikke til så meget. Måske kommer det. Jeg har heller ikke fået skrevet i løbet af den sidste tid af min graviditet. Det er ikke mangel på lyst, men nok nærmere mangel på overskud. Især afslutningen af forholdet til min arbejdsplads har været svær og krævet en del bearbejdelse fra min side, som jeg har fokuseret på, samtidig med jeg har bagt…